Min hund er stukket af — hvad du gør den første time

Først tre ting, du ikke skal gøre

1. Løb ikke efter den. En hund, som du løber efter, løber videre — leg eller frygt, resultatet er det samme. Stop op, sæt dig på hug, og tal roligt. Hvis du kan se den, så vend dig om, og gå væk fra den; mange hunde begynder så at løbe efter dig.
2. Råb ikke vredt. En hund, der hører vrede i din stemme, kommer modvilligt tilbage eller slet ikke. Kald på den, som når du kalder den til en godbid.
3. Gå ikke væk fra stedet med det samme. Bliv de første ti til femten minutter dér, hvor du så den sidst. Mange hunde kommer selv tilbage efter den første forskrækkelse — til det sted, hvor de forlod dig.

De første 15 minutter — på stedet

• Stop op, og lyt. Klokken på halsbåndet, gøen, raslen i buskene. Sluk for musikken, og tag hætten af.
• Kald roligt, og vent. Ikke ti gange i træk — kald, vent et halvt minut, og kald igen. Hvis du har en fløjte eller en lyd, som den er vant til at komme på, så brug den.
• Husk det præcise sted og tidspunkt. Det er det første, alle du ringer til, spørger om, og det er punktet, som eftersøgningen starter fra.
• Hvis I er flere på gåturen, så del jer: Én bliver på stedet, den anden går den mest sandsynlige vej — hjem, til bilen, til vandet eller ad vejen, I kom.

Inden for en time — gør cirklen større

Fortæl det til folk omkring dig. Løbere, cyklister, folk med hund, folk i haverne. Kort: race eller størrelse, farve, navn og dit nummer. Bed dem skrive til dig, også hvis de bare har set den — retningen er lige så værdifuld som hunden.

Skriv i lokale grupper. Gruppen for din by eller dit kvarter, gruppen for bortløbne og fundne dyr i din landsdel, gruppen for hundeluftere i området. Ét opslag med foto, sted, tidspunkt og nummer. Bed om deling — en lokal gruppe når længere ud end din egen profil.

Ring derhen, hvor fundne hunde ender:

• politiet på 114 — det er politiet, der lader en løsgående hund indfange og giver den, der har hunden, besked. Fundne hunde efterlyser politiet også blandt nyhederne på politi.dk,
• Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnet — Dyrenes Beskyttelse viser dyr, der er kommet ind på deres internater, under »Fundne dyr«, og Dyreværnet efterlyser dyr uden registreret ejer under »Fremlysning«,
• internater og dyrlæger i nærheden — den, der finder en hund, tager den ofte med til den nærmeste dyrlæge for at få chippen aflæst,
• 1812 kun, hvis hunden er kommet til skade — Dyrenes Beskyttelses nummer er til tilskadekomne dyr, ikke til din egen bortløbne hund; den er ifølge Dyrenes Beskyttelse ejerens og politiets ansvar,
• 112 kun ved akut fare — for eksempel hvis hunden løber rundt på en vej med trafik.

Sig det samme ved hvert opkald: hvor, hvornår, hvordan den ser ud, chipnummeret og dit nummer. Bed dem skrive det ned — den fundne hund dukker måske først op i morgen.

Læg noget på stedet, der lugter af hjemme. Din trøje, dens tæppe, en skål med vand. En hund, der om natten kommer tilbage til stedet, hvor den mistede dig, har så en grund til at blive og vente. Hvis du kan, så vend regelmæssigt tilbage til stedet — om morgenen, om aftenen og om natten, når der er stille.

Chip og register — det skal du tjekke nu, ikke bagefter

Hunden har en chip under huden. Den hjælper — men kun, hvis nogen aflæser den, og hvis dit aktuelle nummer står i registret.

• Chippen sender ikke noget. Det er en passiv mærkning med et femtencifret nummer, som en scanner aflæser på få centimeters afstand. En scanner har dyrlæger, internater og politiet — ikke den, der møder hunden i skoven. Chippen virker altså først, når nogen fanger hunden og bringer den et sted hen.
• Nummeret fører til et register — og registret er forskelligt fra land til land. I Danmark er det Dansk Hunderegister (hunderegister.dk), som fører registret på vegne af Fødevarestyrelsen. Hunden skal være mærket — med chip eller med tatovering i øret eller lysken — og registreret, inden den er 8 uger gammel. Den første registrering laver dyrlægen eller en ID-mærker; derefter retter du selv dine oplysninger på »Min side« med MitID. Din adresse opdaterer registret selv ud fra folkeregistret (CPR), men telefonnummer og e-mail gør det ikke — dem skal du selv holde opdateret. Den, der finder din hund, kan ikke slå op i registret, for der findes ingen offentlig søgning. Politi, redningskorps, brandvæsen, internater og dyrlæger kan finde dig ud fra chipnummeret. Til gengæld skal hunden fra 4 måneders alderen bære halsbånd med et skilt med dit navn og din adresse — det kan alle læse med det samme.
• Tjek, hvad der står i registret. Hvis du har skiftet telefonnummer siden chipmærkningen, eller hvis du har overtaget hunden fra en opdrætter eller et internat, er der en god chance for, at registret fører til en anden. Det sker igen og igen efter fyrværkeri og tordenvejr: Hunden er chippet, men oplysningerne fører ingen steder hen. Log ind på »Min side« på hunderegister.dk, og tjek dit telefonnummer og din e-mail. Ændringer skal meldes inden for fire uger.
• Hav chipnummeret på dig. I telefonen, som et foto af hundens pas. Alle internater spørger om det som det første.

Eftermiddag og aften — hvis den ikke er dukket op

• Print plakater. Et foto over hele siden, ét ord, »SAVNET«, navnet, sted og tidspunkt for forsvindingen og dit nummer. Ingen lang tekst — folk læser den fra bilen og fra cyklen. Sæt dem op ved stoppesteder, i butikker, hos dyrlæger og, hvor det er tilladt, på pæle nær stedet, hvor hunden forsvandt.
• Gå området igennem til fods, langsomt, med dens yndlingsting. En hund, der er bange, giver ikke lyd fra sig — men den bevæger sig måske, når den hører den velkendte lyd af sin skål eller sit legetøj.
• Tjek steder, hvor den kan gemme sig: buske, grøfter, garager, under halvtage og på byggepladser. En skræmt hund søger et stille skjulested, ikke et åbent område.
• Ring til politiet og internaterne igen. Om morgenen noterede de dit tab; om aftenen kan de have fået en hund ind, som nogen først lagde mærke til om eftermiddagen.

I Danmark er der kort tid: tre dage. Har politiet fået din hund indfanget, har du tre dage til at hente den, fra politiet har givet dig besked eller har efterlyst hunden offentligt. Henter du den ikke og betaler omkostningerne ved indfangningen inden da, må politiet sælge hunden eller lade den aflive. Ring derfor samme dag, ikke i morgen — og sørg for, at hunden bærer det skilt med navn og adresse, som loven alligevel kræver. Så ved politiet med det samme, hvem de skal kontakte.

Natten

Det meste af den tabte tid går ikke i den første time, men i den første nat. Et par ting, der hjælper:

• En stille nat er på din side. Uden biler og mennesker hører hunden længere — og det gør du også. Gå hen til stedet, hvor den forsvandt, når det er blevet mørkt, og kald roligt på den.
• Lys hjælper hunden med at finde dig, ikke omvendt. Ret lommelygten mod jorden, ikke ind i øjnene.
• Lad lågen eller garagen stå åben, hvis du bor tæt på. Hunde kommer oftere hjem om natten, end man skulle tro.
• Fyrværkeri og tordenvejr: Er hunden løbet væk på grund af larm, løber den langt og hurtigt og gemmer sig først, når larmen holder op. Led efter den om morgenen, ikke midt i bragene — og led længere væk, end det virker fornuftigt.

Når den er fundet

• Skæld den ikke ud. Heller ikke selvom det har været årets værste dag. Hunden husker, at det giver problemer at komme tilbage til dig — og næste gang kommer den senere.
• Sig tak, og afblæs eftersøgningen. Skriv i grupperne, ring til politiet og internatet, og tag plakaterne ned. De, der har hjulpet, fortjener det — og du frigør opmærksomheden til den næste, der leder.
• Tjek hunden. Poter, mund, mave. Hvis den har drukket af en vandpyt eller spist noget, så hold øje med den et døgn eller to.
• Fjern årsagen. Hullet i hegnet, det løse halsbånd, lågen, der ikke lukker ordentligt. En hund, der er stukket af én gang, stak af, fordi den kunne.

Sådan ser det ud med Tifik

Et GPS-halsbånd ændrer intet af det, der står ovenfor — det ændrer kun, hvor du begynder. I stedet for stedet, hvor du så hunden sidst, begynder du dér, hvor den er lige nu.

• Du skifter til live-sporing, og positionen opdateres med få sekunders mellemrum. Du gætter ikke på retningen — du følger prikken på kortet.
• Du får den til at lyse og bippe fra telefonen — også når den er hjemme eller lige ved siden af huset. En hund i buskene klokken halv elleve om aftenen findes hurtigere med lys end med øjnene.
• Den sikre zone giver dig besked, når hunden forlader den. Du opdager, at den er stukket af, før du ser den tomme sofa.
• QR-koden på kabinettet er til den, der finder hunden. Finderen tager et billede af den med telefonen, og der åbnes en side med hundens navn og en knap, »Jeg har fundet den« — uden chipscanner og uden app. Du får en besked, og I kommer i kontakt via os, uden at dit nummer bliver offentligt. Koden kommer oven i det lovpligtige skilt med navn og adresse, ikke i stedet for det.
• Halsbåndet erstatter hverken chippen eller skiltet. Chippen er permanent og kan ikke tages af, og loven kræver både mærkningen og skiltet med dit navn og din adresse. Halsbåndet løser den modsatte opgave — ikke hvem hunden er, men hvor hunden er, og netop i den time, som denne artikel handler om.

Det virker overalt, hvor der er mobildækning, også på rejser i Europa. Og dataene om din hund kan du til enhver tid eksportere og sende til, hvem du vil.